Jeg er hostet ved Unoeuro, og har været det siden 2004, og det er jeg rigtigt glad for. Jeg har været på nettet siden 96-97 ca, og været hostet ved et utal af budgetudbydere, som ikke er kommet i nærheden af Unoeuro.
Her får du 10 gode grunde til at vælge Unoeuro
Derfor er Unoeuro fantastisk hosting
1. Unoeuro er super billige
Når det kommer til lavpris webhoteller, er prisen selvfølgelig utrolig vigtig. Og her er Unoeuro faktisk ganske billige, både på køb af domæner, men også på selve hostingen, helt ned til 8.56dkk pr måned.
2. Unoeuro super stabile (for det meste)
I de 5½ år jeg har været hostet ved Unoeuro, har der kun 2 gange været virkelige problemer med hastighed. Begge gange har det været en enkelt kunde der har presset en enkelt server i knæ.
Selvfølgelig er der nedetid, men det har alle webhosts. Har set flere lavpris webhosts som annoncerer med 99% uptime, samt flere dyre hosts der skriver 99.9%. Her skal man så lige huske at 99% svarer til godt 7 timers nedetid pr måned, mens 99.9% svarer til ca 45min - så ingen er 100% oppe.
Udover god oppetid er der selvfølgelig backup hvis uheldet skulle være ude. Har haft brug for dette en gang, og her kunne jeg selv vælge hvornår jeg ville ha backup fra, og så vidt jeg husker, fik jeg adgang til denne en aften.
3. Der ydes support over Twitter
Personligt elsker jeg når man kan få support over Twitter, det er super hurtigt, og opfølgningsspørgsmål osv er meget nemmere end at maile frem og tilbage. Men jeg må indrømme jeg blev direkte chokeret, da en enkelt Unoeuro server var nede lørdag aften, og der blev ydet support på Twitter frem til kl. ca 23 - det må man da kalde kundeservice (og serveren var rimeligt hurtigt oppe igen)!
Selvfølgelig ydes der også support over mail og via kontrolpanel, og denne er også rigtig god, hurtig svartid og fyldestgørende svar.
4. Hurtige til at reagere på mangler
Selvom det efterhånden er svært at finde mangler på webhotellerne hos Unoeuro, kan det jo ske, og når dette er tilfælde sker der hurtigt noget. Efterspurgte fx 8 december mod_headers og mod_expires over Twitter - dagen efter var dette opppe og køre. Dette er utroligt hurtigt, men kan selvfølgelig være Unoeuro i forvejen arbejdede på dette.
Et andet eksempel kunne være da @ipbotter efterspurgte 1 click installering af Wordpress (igen via twitter, læs Ib Potters erfaringer med Unoeuro her) d 13 januar kl 20:33. Han fik svar fra Unoeuro dagen efter, at der blev arbejdet på det. Åbenbart meget for, knap 8 timer senere var dette muligt via Unoeuros kontrolpanel.
5. Ultrasimpelt, men effektivt, administrationspanel
Selv hvis man ikke normalt arbejder med domæne/webhotel administration, går det som en leg i Unoeuros administrationspanel. Interfacet er utroligt simpelt, men samtidig mangler du ikke rigtigt nogen muligheder.
Hvad enten det er mail administration, DNS eller underdomæner, foregår det utroligt simpelt. Kan faktisk ikke lige huske jeg er faldet over noget der virkede kompliceret.
Med tilføjelsen af 1.click installering af bla. wordpress, er administrationsinterfacet blevet endnu stærkere.
6. Adgang til MySQL fra eksterne klienter
Mange udbydere tillader kun forbindelser til MySQL via localhost. Dette er et problem da man så fx ikke kan bruge sqlFront eller sqlyog, og hvis man arbejder meget med MySQL, så bliver man altså hurtigt træt af phpmyadmin. Du kan selvfølgelig bruge phpmyadmin på Unoeuro, men der er også åbnet op for at bruge disse eksterne applikationer.
7. Mulighed for Cron Jobs
Du har mulighed for at opsætte Cron jobs (planlagte opgaver), til at køre scripts på specifikke tidspunkter af døgnet. Dette ses som regel ikke på webhoteller, men er gerne forbeholdt dedikerede servere/vps.
8. Ingen pladsbegrænsninger på MySQL og E-mail
Mange webhoteller begrænser dig på databaseplads samt e-mail, eller også indgår pladsen man bruger på dette i webhotellets samlet pladsforbrug. Dette er ikke tilfældet ved Unoeuro, og du kan også oprette lige så mange e-mail adresser som du ønsker dig.
Ligeledes kører Unoeuro med fri trafik. Ved godt dette som regel er en skrøne, men har aldrig hørt om nogen der er blevet lukket pga for meget trafik, og kender da til et bar trafiktunge sites som er hostet på Unoeuros servere.
9. Mulighed for flere MySQL databaser
Du kan oprette lige så mange MySQL databaser som du ønsker dig (60kr engangsbeløb pr ekstra database). Dette er rart hvis du har mange tabeller, eller har mange installationer af samme script.
10. Mulighed for flere domæner under samme konto
Om du har et domæne eller 10 er det utroligt nemt at håndtere disse, hvad enten det er mail administration eller database administraton.
Du kan vælge enten at oprette ekstradomæner med webhoteller og styre disse fra et kontrolpanel, eller du kan oprette ekstradomæner som tilkøbsdomæner. Sidstnævnte giver dig visse ulemper, som fx ingen subdomæner, ingen specifik ftp konto til ekstradomænet, og ingen mail (med mindre du tilkøber dette)
Mangler vi noget hos Unoeuro?
Selvfølgelig er der noget man kunne ønske sig hos en webhost, det tror jeg altid der vil være. Specielt når man hver dag arbejder på dedikerede servere der specifikt er sat op præcis som man ønsker det. Så her er et par småting som jeg gerne så muligt ved Unoeuro.
Flere tilkøbsmuligheder
En af de ting jeg savner ved Unoeuro er helt sikkert at kunne oprette flere FTP konti, som kun har adgang til specifikke mapper. Dette er faktisk den eneste grund til at jeg stadig har et enkelt domæne hostet hos web10.
Specielt i forhold til tilkøbsdomæner, ville det være rart hvis man kunne tilkøbe en FTP konti, på samme måde som man kan tilkøbe E-mail konti.
Ligeledes kunne jeg se det smarte i at kunne tilkøbe subdomains på tilkøbsdomæner.
Nu tænker du måske, ja men hvorfor så ikke bare købe et webhotel og samle under samme konti? Simpelt, kunne meget vel bruge subdomæner på et tilkøbsdomæne, og FTP på et andet, men ikke begge dele på et domæne.
Mere plads
Vi er før blevet opgraderet i plads på Unoeuro, og de enkelte webpakker er egentligt også fine nok, men kunne sagtens forestille mig at jeg kunne få brug for yderligere plads. Og lige umiddelbart er der ikke mulighed for tilkøb af ekstraplads.
Sammenligner man Unoeuro med fx one.com eller web10 får man stadig væsentligt mere plads her.
Konklusion
Hvis du ikke har opdaget det, så er jeg stor fan af Unoeuro. Man snakker tit om at kunder skal gøres til ambassadører, og det mener jeg helt sikkert mine oplevelser med Unoeuro har gjort mig til. Jeg har henvist et utal af folk til Unoeuro, både via websitet her, men også offline.
Det skal i denne sammenhæng siges at jeg kun har Linux / PHP webhoteller hos Unoeuro, så ved ikke hvordan deres Windows hosting kører.
Hvis du leder efter en ny webhost eller skal til at starte op, så er min anbefaling helt klart Unoeuro, og hvis 10 grunde ikke er nok til at vælge Unoeuro, er der altid det faktum, at du kan få 3 måneders gratis hosting ved at oplyse følgende rabatkode under oprettelse:
Unoeuro Rabatkode: RLXTFW
Så god fornøjelse.
Hvis du har en god eller dårlig oplevelse med Unoeuro, så del den endelig :-)
kommentarer
Personligt, då dækker de alle mine behov - i øjeblikket.
Link til seneste blogindlæg: Sådan præsenterer du (ikke) et webdesign overfor kunden
Jeg har ingen erfaringer med dem, men på grund af Ib Potter og dig (bl.a.) skal jeg da have dem testet i det næste egnede projekt. Så tak for endnu en rigtig god anmeldelse :-)
Link til seneste blogindlæg: Markedsføring af blogindlæg og fastholdelse af debat
Supporten fra selve hjemmesiden har for at være ærlig, været langsom til tider (fx. kunne man tit ikke få support i weekenden), men efter Twitter er blevet mere mainstream hos IT folk, har Unoeuro i DEN grad taget bolden op. Og det er super fedt!
Har en del gange fået hjælp over Twitter, både hvor jeg har henvendt mig, men også hvor Unoeuro direkte har henvedt sig til mig omkring et problem på en af mine sider.
Generelt har jeg altid efterfølgende siddet med en rigtig god smag i munden over deres Twitter satsning.. Og alt den omtale de får i denne tid, er vist et godt eksempel på at det godt kan betale sig at være lidt fremme i skoene når det kommer til sociale medier.
Link til seneste blogindlæg: Forbind W3 Total Cache med dit CDN
Vi vil gerne svare lidt på din liste over 'mangler':
- Flere FTP konti per webhotel
Vi er af den opfattelse at hvis du har brug for flere FTP konti så er det fordi du ønsker at køre flere forskellige domæner på samme webhotel, og det er generelt noget vi helst ser sker på et særskilt webhotel.
Fx. hvis du har et tilknyttet domæne med mail alias der peger i en undermappe, så koster dette dig 0.75 EUR/md - så kan du lige så godt opgradere dette til et webhotel og få mere plads, særskilt mail, FTP, statistik, MySQL og subdomæner.
Det er selvfølgelig smart fra kundens synspunkt at du kan have 1000 domæner på et webhotel til 1 EUR/md, men vi mener vores webhoteller er så billige, at der principielt ikke er nogen grund til ikke at have et webhotel per særskilt domæne.
- Subdomæner på tilknyttede domæner
Rent administrativt er det et mindre kaos at holde styr på, og gøre på en brugervenlig måde. Vi ser som sagt hellere at kunder opretter et nyt webhotel i stedet.
- Mere plads
Vi planlægger at tilbyde mere plads per webhotel, men vi kommer nok aldrig op på 25GB/webhotel. Årsagen til dette er bl.a. at vi har fri plads på mail og MySQL, hvor du hos mange konkurrenter skal inddrage dette i kvotaen, det er desværre noget folk nemt glemmer. Det er også de færreste kunder hvor webdelen af hjemmesiden rent faktisk fylder mere end 4GB.
Men som sagt er mere plads på vej, inden for nogle uger - uden merpris, selvfølgelig :)
Tak for din feedback, Martin, det er altid rart at få noget input fra kunder - så vi kan gøre vores ydelser endnu bedre :)
@Henrik, det er helt sikkert fortjent, havde faktisk svært ved at finde på noget dårligt omkring unoeuro, så glæd du dig blot til at komme i gang hos dem.
@Claus, ja vi har vist været der ca lige længe. Har aldrig selv oplevet lang svartid på mail support, dog har jeg heller aldrig prøvet i weekenden. Men det er også specielt den dialog man er blevet mødt af på Twitter der fik mig til at skrive dette indlæg. Det findes ikke bedre. Så kommer man til at tænke på hvor mange gode ting Unoeuro egentlig gør.
@Unoeuro , tak for tilbagemelding. Helt enig i opfattelsen omkring ekstra ftp = ekstra Webhotel, men I det tilfælde hvor jeg beholder et enkelt domæne hos web10 skyldes det rent og skær at jeg har et domæne hvor 2 venner har fået lov til at bruge 10mb til deres eget site på et underdomæne, disse får så bare hver deres FTP så de ikke har adgang til mine filer.
Lige præcis det med mail, mysql osv indgår i kvoten hos mange andre er også en af de ting jeg har lagt vægt på. Men så må I så også finde jer i at jeg sagtens kan finde på at gemme billeder i mysql hvis jeg begynder at nærme mig mit max ;-) men lyder godt med lidt ekstra plads - og hvis man har brug for 25gb som du skriver, så bør man nok overveje om et webhotel til €1 er vejen.
Link til seneste blogindlæg: Sådan præsenterer du (ikke) et webdesign overfor kunden
Også enig med dig i at det kunne være rart med subdomains på tilknyttede domæner, men det er dog stadig "nice-to-have" for mit vedkommende.
UnoEuro FTW!
Link til seneste blogindlæg: 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen
Efter den oplevelse jeg har haft og alle de positive tilkendegivelser, så er det her jeg kommer til at ligge en del af mine aktiviteter.
Sjovt som hverken Surftown eller One.com har blandet sig i debatten. Det kunne de godt have gjort - og måske med held...
Dejligt at du har bemærket historien om 1click på Twitter.
Potter
Link til seneste blogindlæg: Cashback, linkkataloger og domæner med søgeord
Så twitter = kapring af nye kunder samt customer retention (øh mangler det danske ord lige nu, sorry)
Som det også kan ses her i dette indlæg sker det også unoeuro kommer ud og kommenterer i blogosfæren, ikke første gang dette er sket. Dette viser igen åbenhed, og er da sikker på det også kan fange et par potentielle kunder som skulle komme forbi en tråd som denne. Endnu en ting jeg aldrig har set tilsvarende konkurrenter gøre.
Og hvis det svarer til eksempelvis MSN, hvad er fordelen så i forhold hertil? Eller er fordelen sådan set bare, at Twitter er det hotteste hotte i tiden?
Link til seneste blogindlæg: Sådan præsenterer du (ikke) et webdesign overfor kunden
Eller hvis folk skriver Jeg søger et webhotel der kan det og det via twitter, er det også nærliggende at webhosts går ind og kontakter folk den vej.
Mange af dem der er på twitter er jo netop den type mennesker som kunne finde på at gå ud og skrive et indlæg som dette. Bla. Derfor er det smartere end fx MSN, fordi man netop rammer en målgruppe som er forholdsvis nemme at gøre til ambassadører.
Link til seneste blogindlæg: Ugen der gik …
Synes dog ikke altid indtrykket er så positivt af Curanet/Wannafind på min arbejdsplads. Det er jo sådan set nøjagtigt samme sted - og de samme folk.
Link til seneste blogindlæg: Mine erfaringer efter første måned med Wordpress
@Michael Ja det er jo netop det at man får en service som man faktisk ikke engang har efterspurgt
Link til seneste blogindlæg: 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen
Jeg er godt klar over at dette nok hænger lidt sammen med at de ikke har pladsbegrænsning på e-mails, men i mit tilfælde hvor jeg ønsker at tilgå mine e-mails fra forskellige kilder, Netbook, Notebook og mobil, trækker det altså noget ned at jeg pludselig ender på noget der ligner DKK 26 per måned kontra One.com's DKK 11,25.
Link til seneste blogindlæg: Ugen der gik …
Dette er faktisk en af de få negative ting jeg har set omkring Unoeuro. Prisen er lige høj nok. 1gb Quota er måske ok, men virker bare af lidt i forhold til en GMAIL.
Tak for observationen!
Link til seneste blogindlæg: Dagens gåtur over søerne
Jeg har så sat GMail op til at sende med min ikke GMail-adresse som afsender, så jeg logger ind hos Google med mit GMail login/pass, men udadtil ser det på alle måder ud som om jeg bruger min alm. navn@domæne.dk
Jesper Jarlskov
Link til seneste blogindlæg: Dagens gåtur over søerne
Skulle jeg pege på noget skulle det være pladsen - her er vi måske heller ikke den bedste repræsentant i vores digitale skiltningsløsning tillader vi brugeren at oploade store billeder og videoklip, så vi får hurtigt brugt 2Gb.
Jeg kan kun som resten sige god for UnoEuro. Jeg køber også mit næste webhotel der
Link til seneste blogindlæg: To iPhone or not to iPhone
Men men men, Web10 har fx lige varslet 12 timers nedetid... hvem har lyst til det
Og gigahost, ja der er jeg af den opfattelse at det er super når det fungerer, men hvis der er noget galt, så er det lettere at få fat i statsministeren end gigahost support...
Men selvfølgelig har man 100 domæner, så er en dedikeret server jo den eneste rigtige løsning, så bør man efter min mening slet ikke snakke om Unoeuro og alle de andre
skriv kommentar
Felter markeret med gult og * er påkrævet
Pingbacks
Hvis du linker til en af mine blog artikler fra et blogsystem der udsender pings vil du få et gratis do-follow link fra mig, du kna også twitte om en post og få et link til din twitter profil (Jeg forbeholder mig dog retten til at slette eller nofollow spam :P)
TwittLink - Your headlines on Twitter
Your headlines on Twitter [...]
Tweetback fra: @dsh3
RT @codenerd [DK-BLOG] 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen ...]
Tweetback fra: @henrik_andersen
RT @codenerd: [DK-BLOG] 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen ...]
Tweetback fra: @unoeuro
RT @codenerd [DK-BLOG] 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen ...]
Tweetback fra: @ClausHeinrich
RT @codenerd: [DK-BLOG] 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen ...]
Tweetback fra: @ibpotter
RT @codenerd: [DK-BLOG] 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen ...]
Tweetback fra: @kim_andersen
RT @codenerd: [DK-BLOG] 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen ...]
Tweetback fra: @rosenstand
Se lige denne: http://tinyurl.com/yadxtl4 - mon ikkenogle af de "gamle" webhoteller undre [...]
Tweetback fra: @cabgfx
RT @unoeuro: RT @codenerd [DK-BLOG] 10 grunde til at vælge Unoeuro - Bedste webhost til prisen ...]











