
Sidste lørdag skete det som måtte ske på et eller andet tidspunkt, jeg impulskøbte simpelthen en ny telefon.
Har længe haft en Sony Ericsson W850i, som jeg har været mere eller mindre tilfreds med. På det seneste var jeg efterhånden bare træt af den, ikke at der var noget galt med den, trængte vel bare til fornyelse. Vidste allerede på forhånd jeg ikke gad eje en iPhone, er ikke mac fanboy, og bliver det heller aldrig. Men hvad skulle man så kigge på - HTC Touch Diamond så rimelig lækker ud jo, og på trods af jeg flere steder havde læst at den godt kunne være lidt langsom, ja så blev det altså den der blev impulskøbt i 3 butikken uden for kvickly en varm lørdag eftermiddag.
En uge med leg
Nu har jeg så haft telefonen/computeren/vidunderet, også kendt som HTC Touch Diamond, i en uges tid, og har fået leget en del med den. Førstehåndsintrykket sidste lørdag var... wow den er fed, 2. hånds indtrykket søndag var, HOLD KÆFT DEN ER FED - og ja det er stadig det indtryk jeg har af den.
HTC Touch Diamond er basseret på Windows Mobile 6.1 men HTC har tilføjet deres egen frontend, TouchFlo 3d - som giver adgang til de mest almindelige funktioner fra forsiden - dette interface fungerer rigtigt godt - og skulle man blive træt af det kan man jo altid bruge det almindelige Windows Mobile interface.
Touch "tastatur"
Før i lørdags havde jeg aldrig prøvet en telefon med touch display, og må sige det lige krævede sin tilvending. Efterhånden kan jeg dog skrive beskeder næsten lige så hurtigt som jeg kunne på en almindelig telefon. Diamond har forskellige "tastaturer" almindeligt telefontastatur som jeg bruger hvis jeg bare lige skal skrive en hurtig sms, et kompakt QWERTY tastatur og et fuldstændigt QWERTY tastatur. Sidstnævnte skriver man sindsygt hurtigt på hvis man bruger pegepinden som følger med telefonen, men her mangler man så bare ÆØÅ ... som er at finde i det kompakte QWERTY så forstår ikke lige hvorfor man har undladt dette... lille minus i min bog.
Batteritiden
Det eneste virkelig negative jeg kan finde omkring telefonen er batteritiden. Ved almindeligt brug, lidt surf, lidt msn, sms og e-mail ja så kan jeg hive ca 2 dage ud af telefonen. Dette er lige i underkanten - men heldigvis er der et større batteri på vej i handlen som skulle kunne øge batteritiden en halv gang, og det er helt sikkert værd at tage med.
Personligt tror jeg dog nærmere jeg vil købe denne stand til telefonen og så vende mig til at docke den hver dag når jeg kommer hjem, telefonen er alligevel helt klart lavet til at man synkronisere med sin pc derhjemme...

Konklusionen
På trods af det lille minus omkring ÆØÅ og den korte batteritid vil jeg faktisk sige at HTC Touch Diamond er den fedeste telefon jeg har haft, og det er ikke en der bliver skiftet ud lige med det samme. Den kan meget mere end jeg har brug for, men nogen sgange skal man jo også ha lov til bare at købe noget fordi det er fedt. Synes telefonen er utroligt lækkert designet, den er dejligt tynd men ikke kedelig at se på. Det er absolut en telefon jeg vil anbefale til andre, så bare vendt der kommer sikkert en masse her på bloggen omkring den i fremtiden.
Links i dette indlæg
kommentarer
Jeg troede faktisk det var svært at skrive på touch skærmen, så derfor er jeg lidt tilbageholden over for Touch Diamound. Derfor synes jeg måske lidt bedre om Touch Pro, hvor det dog også er med Touch skærm, men der har man muligheden for at skubbe et QWERTY tastatur ud under telefonen, så man kan skrive sms´er og den slags. Men kan også bare være en tilsendingssag, som du skriver.
Kan du tjekke blog på telefonen Martin, her tænker jeg på eksempel via en RSS Reader?
En lille ekstra bonus, til dem om ikke ved det så er HTC det gamle Qtek :)
Havde selv overvejet om jeg skulle vente til Pro - men den er jo det større, og synes heller ikke jeg gad vente :D
Link til seneste blogindlæg: Antivirus på Windows mobile telefoner
Btw, tak for en god blog Allan, har haft stor gavn af et par af dine tips :)
Men ellers en cool gennemgang synes jeg. Og fedt du lige pointere de gode og negative sider af telefonen. Glæder mig til at høre flere lækre detaljer og tips omkring telefonen, så jeg ved hvad jeg går glip af hver eneste dag jeg ikke ejer den :D
Link til seneste blogindlæg: Hvordan vælger man et godt domænenavn? Her er 10 gode råd
Kasper
@Kasper, du har ret, glemte jeg helt at skrive om, simpelthen fordi jeg ikke mener at det er tilfælde. Jeg har oplevet at telefonen låste en gang, og det var da jeg ikke lige havde styr på hvordan den virkede, så havde et hav af programmer åbent samtidig som jeg troede jeg havde lukket.
Har ikke oplevet lag i touchflo delen endnu - omend mange andre siger det er her de synes den skulle være langsom. Dette kommer nok an på personen, men under alle omstændigheder skulle den nye firmware opdatering gøre dette hurtigere, så bare lige et spørgsmål om os 3 kunder får den på et tidspunkt.
Konklusionen, nej mener ikke telefonen er langsom, men har så heller aldrig haft en smartphone før, så skal ikke kunne sige om den er det i forhold til andre.
/mac fanboy
/HTC Fanboy :D
Ekspert er nok så meget sagt, tror stadigvæk der er uanede muligheder i telefonen som jeg ikke har brugt. Hvis du kan leve med at skulle oplade ca hver dag, så er det en super telefon, og man vender sig lige så stille og roligt til den. Kunne ikke leve uden den nu. Er der noget der mangler, ja så finder man jo bare et program der kan det man mangler, super lækkert!
Link til seneste blogindlæg: Anmeldelse af actionfilmen Wanted
Jeg fik synkroniseringen til at virke i går. Nu tror jeg nok den synkroniserer med min Google kalender. Og jeg fik langt om længe GPRS indstillingerne på plads. Dog kan jeg simpelthen ikke få MMS til at virke. Når jeg forsøger at sætte det op selv går det galt og når jeg sender en sms for at få den automatiske opsætning kender jeg ikke sikkerhedskoden - gør du?
Nu skal jeg nok stoppe med at stille dumme spørgsmål på din blog - men tak for de svar jeg intil videre har fået!
Regner da også med at jeg vil til at skrive lidt mere om de programmer jeg bruger på telefonen i den nærmeste fremtid
Og tak, jeg tror jeg er noget under niveau, så det er da rart at høre, at det ikke lyder alt for dumt. Jeg er vildt glad for mit nye legetøj, også selvom det nok er lidt mere luksus end jeg egentlig har behov for :-)
Iøvrigt skulle i smutte en tur på www.mobildebat.dk og læse mere om forskellige programmer få hjælp til det meste m.v.
Hilsen Banzon
Jeg overejer og købe touch diamond. Hvad mener du om den et år efter? Er den stadig lige så "fed"?
Min oplevelse er at der er en grund til HTC er billigere end tilsvarende mobiler, og det er at kvaliteten er lige en tand lavere.
Jeg overvejer selv Samsung Omnia HD som min næste telefon.
Link til seneste blogindlæg: Hent filendelse i PHP med funktionen pathinfo()
Den virker sådan set fin nok, og har ikke oplevet det samme som dig.
Men det kan selvfølgelig nå og ændre sig i løbet af tiden.
Jeg købte også en HTC Touch Diamond i efteråret 2008. Jeg var ret hurtigt så træt af den at jeg ville have pengene tilbage. Men der var lige nøjagtig gået lidt mere end de standard to uger man har til at indlevere en købt telefon og få pengene retur.
Men min tabte opkald hele tiden (mens den havde signal), kunne som regel slet ikke ringe op til nogen, tabte signal hele tiden og skulle genstartes hver eneste dag og ja... havde en elendig batterilevetid.
Første reperation gav intet, så de fik den ind til reperation igen ugen efter. Men så skiftede de også indmaden pga. defekt printkort (eller noget). Og siden har den spillet upåklageligt. Batterilevetiden blev endda bedre.
Ja, den er ikke altid lynhurtig. Og nej, batteriet holder bare ikke en uge ligesom på Sony Ericsson. Men ellers har jeg ikke bøvl med den.
Så hvis jeg skal skifte så er det næsten helt sikkert, at jeg går efter en HTC igen... og gerne med Windows Mobile som OS.
Link til seneste blogindlæg: NFL og Twitter
Det er klart at en smartphone ikke holder flere dages strøm, men min kan nu dø efter 5 timer, uden den rent faktisk har været brugt.. øv.
Dermed ikke sagt jeg ikke skal ha HTC igen, Hero lokker en del, som man kan se i mit seneste indlæg.
Link til seneste blogindlæg: Hvilken telefon skal man vælge? iPhone, Samsung eller HTC?
skriv kommentar
Felter markeret med gult og * er påkrævet
Pingbacks
Hvis du linker til en af mine blog artikler fra et blogsystem der udsender pings vil du få et gratis do-follow link fra mig, du kna også twitte om en post og få et link til din twitter profil (Jeg forbeholder mig dog retten til at slette eller nofollow spam :P)
HTC Touch Diamond - Jeg er tilfreds | Webmaster Claus Heinrich
Jeg har haft min HTC Touch Diamond i en 14 dages tid nu, og vil starte med at sige at jeg er utrolig glad for købet. Den gamle telefon jeg havde blev [...]









