Til Top

Indlæg tagget med nethandel

Vi har alle prøvet det, handlet online ved den mest irriterende webshop, for mig er Ikeas online shop en af disse. Har aldrig fuldendt et online køb på ikea, men har flere gange været i gang. Hver gang glemmer jeg åbenbart hvor irriterende deres webshop er.

Står og mangler opbevaring til ca 600 dvd film og en håndfuld blu-ray film, og faldt over et par spændende projekter på Ikea Hacker. Det mest naturlige når man skal finde noget er selvfølgelig at bruge søgefeltet, jeg skulle bla. bruge 6 BENNO reoler. Søgte derfor på BENNO, men fik ingen resultater, da jeg prøvede igen kom de så frem, en mystisk fejl, som jeg absolut ikke kan genskabe i dag - men er sikker på den ligger gemt et eller andet sted.

Nå men jeg fandt alle de ting jeg skulle bruge til mit ikea hack - men 2/3 varer kunne selvfølgelig ikke købes online, derfor måtte man jo i gang med at finde alternativer. Disse var der da også nok af, og endte med et helt andet setup end ikea hacket, jeg var rimelig godt tilfreds, samlet set løb mine indkøb op i 1900kr - ikke så galt igen jo! Men men men så kom fragten, 1400kr ekstra. I min verden er det fuldstændigt absurd at skulle betale 1400kr i fragt for at få sendt 7 reoler og nogle lamper fra Århus til Herning.

Klik her for at læse hele artiklen (24 afsnit)

Med et lille værktøj fra trustpilot.dk kan du se om den butik du skal til at handle med kan stoles på, og samtidig give din egen mening, og være med i den kollektive bedømmelse af webshoppen. I en tid hvor markederne bliver større og større, synes jeg man ser en klar tildens til, at den enkelte kunde/bruger betyder mindre og mindre, og som resultat er servicen ofte lavere.

Med værktøjet fra trustpilot.dk kan man som bruger give sin bedømmelse af hvert enkelt site man handler med, og denne bedømmelse indgår derefter i den samlede vurdering af en webshop. Denne kollektive bedømmelse resulterer i at brugerne kan se hvor meget man kan stole på de enkelte webshops før man handler. Dette tror jeg bestemt er noget der kan tvinge mange webshops til at ændre serviceniveauet.

Det eneste problem lige pt. er at værktøjet/toolbaren kun virker i Internet Explore, men har været i kontakt med supporten som forsikrede mig om, at de var i fuld gang med lignende værktøjer til Firefox og andre browsere.

Dette er bestemt noget jeg vil anvende når toolbaren kommer til Firefox

En ting man kan være nervøs for, er validiteten af dette værktøj, hvor let er det at påvirke resultater i et sådan værktøj? Det vil tiden nok vise, og mon ikke de kan vokse med opgaven hvis problemer skulle opstå!

Links i dette indlæg

Trustpilot.dk

Klik her for at læse hele artiklen (3 afsnit)