Efter jeg begyndte på Cand.IT og fik en transporttid på mellem to og tre timer, blev læsning pludselig en rigtig god hobby. Førhen har det at læse været noget man gjorde bare fordi man skulle (lektier) - men det begyndte så småt at blive en hobby. Jeg læser selvfølgelig en del faglitteratur i forbindelse med min uddannelse, og her bliver det da også til en håndfuld frivillige bøger, hvis der lige er noget spændende inden for webudvikling eller andet. Derudover står den på skønlitteratur. Her er jeg specielt glad for to genrer, Science Fiction og Fantasy - og man kan vel også godt argumenterer for at disse to er nært beslægtet. Når det kommer til skønlitteratur læser jeg udelukkende Engelske bøger - simpelthen fordi jeg ikke føler man får samme detaljeret beskrivelse og indlevningsmuligheder i danske bøger
Pt. læser jeg følgende bøger/bogserier:
En enkelt favorit bog kan jeg ikke udnævne, men en bogserie er rigtigt nemt:
The Farseer Triology af Robin Hobb (Pseudonym for Megan Lindholm) - absolut noget af det bedste Fantasy jeg har læst - i denne bogserie følger man en lille forældreløs dreng som bliver efterladt, og vokser op som kongens snigmorder. Når du først er kommet over de første 50-100 sider i bog et er det umuligt at stoppe! Serien består af:
Hver bog bringer nye spændende vinkler og får en til at sidde klistret til siderne, som var det en spændingsfilm
Stærkt ind på en andenplads kommer bogserien "The Tawny man" af samme forfatter. Serien foregår i samme univers som The Farseer Trilogy, og fortsætter historien ca. 15 år efter Assasin's Quest. The Tawny man, er til tider bedre og mere spændende end The Farseer Triology, men samlet set ligger den efter min mening lige et hak under, og må derfor nøjes med en andenplads på denne fornemme liste. Alt i alt må man sige at begge bogserier klart kan anbefales hvis man er til Fantasy.