Hovednavigation

Uddannelse

Uddannelse har altid været vigtig for mig og derfor har jeg altid gjort hvad der var nødvendigt for at få de uddannelser jeg ønskede, herunder at flytte fra Sjælland til Jylland.

Cand.IT Webkommunikation

Senest har jeg gennemført min kandidat Cand.IT i webkommunikation ved Syddansk Universitet i Kolding. Specialet blev skrevet omkring optimering af E-shops, med udgangspunkt i en lille enmands virksomhed som ønskede at forbedre sit nuværende website.

International Kommunikation og Multimedie (BA - IKM)

IKM er en erhvervssproglig bachelor grad inden for Engelsk kommunikation og multimedie. Denne uddannelse læste jeg som meritstuderende ved Handels og Ingeniør højskolen i Herning. På baggrund af min Multimediedesigner uddannelse, læste jeg IKM på to år i stedet for de normeret tre år. Som hovedopgave udviklede jeg et CMS system i Flash, dette resulterede i at opgaven blev tildelt prisen: Årets bedste hovedopgave, på den erhvervssproglige linie.

Under mit ophold på HIH, fik jeg også muligheden for at afprøve mine undervisningsevner, da jeg blev ansat som timelærer i faget medieproduktion.

Multimediedesigner

En grundlæggende uddannelse inden for multimedie og markedsføring, men mere er der heller ikke i den, hvilket var en af grundene til at jeg valgte at læse videre efter denne. Uddannelsen er ekstremt fokuseret på projektarbejde hvilket er en af de gode ting ved den.

Som en af de absolut mest positive aspekter på denne uddannelse havde vi et samarbejde med tv-skolen hvor der blev undervist i videoredigerings svære men interessante kunst

HHX

Min baggrund er HHX, hvilket har hjulpet mig en del gennem mine uddannelser i forhold til hvis jeg havde gået på gymnasiet.


DanskeWeblogs.dk | Samling af de danske blogs