Til Top

Indlæg tagget med review

Ældre indlæg Side 1/2 2

Selvom det efterhånden er en ugestid siden vi så denne film, tænkte jeg jeg hellere måtte få skrevet en mini-anmeldelse af den.

I Alien Vs. Predator så vi hvordan Predators brugte jorden som testgrund for deres  mandomsprøve, og til slut i filmen så vi at en af de døde Predators var blevet rugemor for en Alien. Dette er her Alien Vs. Predator - Requiem (AVPR)tager over. Resultatet af en Alien der bliver udruget inde i en Predator er selvfølgelig en Predalien (en krydsning mellem en predator og en alien). Normalt er aliens nogle ondskabsfulde væsner som alt andet lige er ret sejlivet, men en krydsning mellem de to racer gør kun væsenet endnu mere ondskabsfuldt og sejlivet. Rumskibet hvor denne alien kommer frem styrter selvfølgelig ned på jorden, og denne gang går det ud over en lille provinsby i USA. Predators kan selvfølgelig ikke lade deres eksistens blive kendt på jorden, og sender derfor en af deres mest nasty krigere for at rydde op, og herefter går den vilde jagt mellem de to racer, og det går ikke stille for sig. Undervejs bliver alt hvad der står i vejen selvfølgelig udryddet.

Filmen er absolut ikke en storfilm, men trods alt god SciFi/Action underholdning. Etteren havde et meget stort problem, idet man havde valgt, at den skulle være tilladt for alle. Dette betød at der ikke var noget blod at spore. Dette gør AVPR bod på, der bliver ikke sparet på teater blodet nogen steder, og det gør filmen en tand mere troværdig i forhold til de to originale film-franchises. I filmen fik vi endelig lidt mere at se omkring Predators (Lidt flere våben, og deres verden), absolut noget som jeg gerne så noget mere af i en kommende film.

Filmen er måske nok fyldt med dum-smarte bemærkninger og en flosset handling, men den byder alligevel på noget, og slutningen er faktisk gangske fin, omend den selvfølgelig lægger op til en fortsættelse. I slutningen ser man et firma og en forretningskvinde som man må formode er det velkendte Weyland-Yutani firma fra de originale Alien film, og hvis dette er tilfælde, ja så er vi da på vej mod noget ganske spændende.

Klik her for at læse hele artiklen (6 afsnit)

Så fik jeg endelig tid til at tage et kig på Firefox 3 Beta 1 - og det ser ganske lovende ud, men der er stadig langt til den endelige version!

Det første man lægger mærke til, er hvor hurtig browseren er, den åbner hurtigt, finder sider hurtigt, og alt virker generelt bare hurtigere end i Firefox 2 - lækker start må man sige.

Nye features

De overordnede nye features iflg. Whats New

Klik her for at læse hele artiklen (10 afsnit)

Hovedrollerne i denne film er besat af Penelope Cruz og Salma Hayek, som spiller to meget forskellige damer, som, pga den lokale tyran i en lille mexikansk by, bliver nødt til at samarbejde for at overvinde denne fælles fjende. Den fælles fjende er Tyler Jackson (Spillet af Dwight Yoakam), som er bankmanden der forsøger, at overtage alle gårde i omegnen for at få plads til den nye jernbane - hmmmm, det lyder da som et bekendt plot linje gør det ikke? Den eneste måde at overvinde denne fjende på, er åbenbart at stjæle penge fra alle Tylers banker, endnu engang måske ikke det mest originale plot - men igen så er de mest velafprøvede tit også det der fungerer.

Filmen kan bryste sig af at tilhøre genren "Action-komedie", og den er da også ret morsom til tider- men så meget action er der nu heller ikke i den, og der er for lidt humor til, at kalde den ren komedie. Dette betyder at filmen til tider bliver en anelse lang, og det kommer til at virke som om forfatteren til manuskriptet ikke helt kunne bestemme sig, om han skulle hælde en ekstra portion humor eller en ekstra portion action i - efter min mening ville det ha' været rart hvis han havde tømt begge flasker ned i manuskriptet!

For mig at se er filmen ikke dårlig, men absolut heller ikke noget man må ha' stående på sin DVD hylde, en god søndagsfilm, altså en af de film man ser og ikke rigtigt ser alligevel! 3/6 stjerner fordi når den bliver kedelig er der jo altid Cruz og Hayek som viser sig frem:

Klik her for at læse hele artiklen (4 afsnit)

Ja nu er det efterhånden et par dage siden denne film blev set, men har været travlt optaget med nyt design, så har helt glemt at dele min fantastiske mening :D.

Der er nok ikke mange som ikke kender historien om rødhætte og den store stygge ulv, som har spist bedstemor, og den historie er selvfølgelig en klassiker og ganske god, men var det virkelig sådan det skete? Niks! Endelig får vi sandheden om hvad der i virkeligheden skete, og det var faktisk noget helt andet end det vi har fået trukket ned over hovedet ind til nu, vi er blevet ført bag lyset er vi. Der er noget helt galt i skoven, alle bagere, konditorer og madsteder får stjålet deres opskrifter og må lukke, på nær "bedstemor" - er hun mon skurken? Dette er mere eller mindre plottet for filmen, og jeg vil ikke afsløre sandheden her, da denne film simpelthen skal ses. Intet er som det plejede at være (plejer er jo også død er der mange der siger), og alle er mistænkte, selv rødhætte!

Filmen er spækket med sjove replikker og geniale roller, som paparazzi egernet Twitchy, som snakker så hurtigt at man ikke fatter en meter, eller skovens politi som desperat prøver at udføre deres arbejde men hele tiden bliver underkendt af Nicky Flippers, en detektiv som leder "Happily Ever After Agency". Derudover skal man selvfølgelig ikke glemme hverken rødhætte eller "bedstemor", førstnævnte har det sorte bælte i karate, og sidstnævnte har en hemmelig trang til ekstrem sport,, jeps granny gone wild!

For mig er dette absolut en af de bedste animations film jeg har set længe, bedre end Ice Age 2, bedre end Over the Hedge - begge film jeg har skrevet om her i bloggen, og begge gav jeg 4 stjerner. Derfor får Sandheden om Rødhætte 5/6 mulige stjerner!

Klik her for at læse hele artiklen (4 afsnit)

Så følger vi Diego, Manny og Sid igen i fortsættelsen til Ice Age.
Så selvfølgelig denne film da den havde premiere i bio, men nu blev den set igen og den er nu ganske fin. Denne gang følger vi den dynamiske trio mens de prøver at redde sig selv og alle andre fra en stor syndflod. Istiden er nemlig forbi, og isen er ved at smelte. På trods af at alle hygge sig med ”is-rutschebaner” og swimmingpools medbringer dette også foruroligende nyt; den smeltende is truer med at oversvømme dalen hvor alt ellers er fryd og gammen.

Hvordan trioen er havnet i denne dal fortæller historien ikke noget om, men nu gælder det i hvert fald om at komme til den anden ende af dalen, og det kan kun gå for langsom; her skulle vente en ”båd” som kan redde dem alle.
Undervejs oplever Manny den store skræk det må være at indse man måske er den sidste af sin race; det er han nu ikke hvilket han opdager da de undervejs møder Elli, en dejlig hun-mammut, det eneste problem er bare at hun tror hun er en pungrotte... jeps en pungrotte! Dette lille ekstra twitch i historien tilføjer en masse drama og er grundlaget for mange sjove replikker!

Alt mens trioen kæmper sig vej gennem dalen, gennem skænderier og andre farlige ting (som vandpytter som en vis Diego slet ikke er bange for!) følger vi sideløbende Skrat som i etteren kun havde en mindre rolle i filmen. Skaberne har dog nok indset at han blev voldsomt populær, og derfor indskrevet ham hele vejen igennem filmen, og det stakkels egern kæmper stadig med sit agern, endog mere end nogensiden før, det er med til at gøre filmen endnu sjovere, og man får helt ondt af Skrat til slut.

For mig er denne fortsættelse ganske god, men slet ikke så god som etteren, langt hen ad vejen virker den meget mere tynd i historien end etteren gjorde. Filmen er absolut lige så sjov så den er helt klart værd at se, men det kan kun blive til 4/6 – hvilket stadig betyder at hvis du ikke har set den, og synes etteren var god, så er det på tide, den er lige kommet på DVD herhjemme, så ingen undskyldning for ikke at se den!

Klik her for at læse hele artiklen (4 afsnit)

Ældre indlæg Side 1/2 2